Det falske selv; når dele af dig er blevet beundret og elsket, mens resten er blevet skamgjort og du gemmer dig væk
Ethvert barn har et fundamentalt behov for at blive set, mødt og afstemt for alt det, det indeholder. Det gælder både når det er nemt at have med at gøre, når det er besværligt, når det er kærligt og når det opfører sig umuligt.
Hvis man som barn er så heldig at vokse op i et hjem, hvor primære omsorgsgivere er følelsesmæssige tilgængelige, og har så meget overskud, at de på mildest og mest empatisk vis drager omsorg, og imødekommer barnets behov, vil det lykkes barnet at udvikle et stærkt jeg, hvor det både står stærkt i sig, samarbejder og adskiller sig fra andre.
Barnet vil føle sig hel – mere eller mindre balanceret med alt, hvad dette indebærer.
Den stærke selvfølelse giver barnet et stærkt indre fundament, det kan stå på resten af sit liv.
Hvis man derimod vokser op med omsorgsgivere, der enten ikke selv indeholder en stærk selvfornemmelse, eller på anden vis er så pressede, at de ikke har tilstrækkeligt overskud til at imødekomme barnets behov, vil barnet føle sig som en byrde. Ikke fordi det nødvendigvis ikke er ønsket eller elsket, men fordi enhver omsorgsgiver kun kan være følelsesmæssig tilgængelig og give i det omfang, det er lykkedes dem at tage magten over egne traumer.
Når man som omsorgsgiver selv er i nød, kan man blive så presset og usikker, at barnets krav kan virke decideret truende for egen indre ligevægt, hvorfor man bevidst eller ubevidst vil forsøge at kontrollere barnet. Dette enten ved at blive helt eftergivende, eller ved udelukkende at anerkende og beundre det for dets gode, venlige og imødekommende sider, mens de sider der gør barnet besværligt og vanskeligt at håndtere, vil dæmpes.
Omsorgsgiverens egen usikkerhed og utilstrækkelighed efterlader nu barnet i en usund skamfølelse, hvor det lærer, at der er sider af sig den må gemme væk, såfremt denne skal overleve og høste kærlighed og omsorg.
Barnet bruger sine intuitive evner til at tilpasse sig omsorgsgiveren. Fordi det ikke kan overleve uden dennes opmærksomhed, går det langt for at samarbejde – også når det må betyde at rollerne byttes om og barnet nu må tilpasse sig den voksnes behov, i stedet for omvendt.
Barnet erfarer ikke kun, at der ikke er plads til egne behov, men det føler sig nu også udelukkende elskværdig for alt det gode denne viser og giver. Som følge heraf, udvikler det en særlig evne til at overtilpasse sig og aflæse alle andres behov, mens det tilsidesætter sine egne.
Denne kontrol styrer bevidst eller ubevidst barnet restens af dets liv, for med kontrol kan det skjule sine ‘grimme’ sider og bygge et værn op mod den afvisning og kritik det føler. Det er her de mørke skygger fødes.
Resten af livet bruges på at dæmpe de egenskaber, som kan være en reel trussel for afvisning, hvorfor barnet, som voksen kæmper med en indre tomhed og mangelstilstand, da det mangler adgang til dele af sit selv.
Fordi dette er så smertefuldt, bygges endnu et værn op mod virkeligheden – denne gang mentalt, hvor man som voksen selv tror på sit falske selv.
Prisen for denne falske tiltro er dog høj, da man nu tager så meget afstand til dele af sig, at der er følelser, som ikke længere er mulige at opleve og udtrykke på balanceret vis. Dette resulterer i, at man har vanskeligt ved at forstå, eller tage hensyn til egne og andres følelser og behov. Samtidig nedjusterer man sig selv i sådan én grad, at man risikerer helt at miste sig selv.
Som voksen går du nu rundt med en indre følelse af rodløshed, og en dyb længsel efter at blive set, mødt og rummet. Men fordi skammen og deraf frygten for at blive afvist ikke tillader, at du viser hele dig frem, da oplever du at leve livet i frygt, og i et indre fængsel.
Hver dag bruges på at flygte eller dulme denne smertelige meningsløshed væk, lige indtil dette ikke længere virker, og du må træffe valget om at starte rejsen hjem til dig selv. Dér, hvor du begynder at tage dine skyggesider hjem og forvandler disse fra selvhad til selvkærlighed, så du kan blive hel og balanceret igen.
Coaching og terapi kan ganske vist ikke fjerne fortidens smerte eller gør det gjorte ugjort, men det kan være behjælpelig med at få dig hjem til dig selv, så du kan blive hel og dybere end nogensinde før.
