Den følelsesmæssig utilgængelig mand – hvorfor du skal holde dig fra ham
Er der et emne, jeg støder på igen og igen, så er det kvinder, der falder for følelsesmæssige utilgængelige mænd.
Selvstændige kvinder, der bruger alt deres energi på, at åbne tilknappede mænd op, så de endelig kan føle sig set, mødt og elsket. Og jo mere modstand de møder, jo mere kæmper de, i håb om at han vil åbne op og indse, hvor fantastisk hun kan være for netop ham.
Faktum er, at modne mænd er utrolige simple og lige til og ligeså er livet. En følelsesmæssig moden mand siger det som det er. Han har ingen problemer med at fortælle sin kvinde, åbent og ærligt om sine følelser for hende, såfremt han ønsker at udvikle relationen til hende.
Hvis ikke han lader dig vide, hvor han står og samtidig ikke afslutter forholdet, og du kun bliver forvirret, usikker og ængstelig, så er dette et kæmpe rødt flag, du skal være obs på.

Handler det ikke bare om, at han ikke er klar, eller ikke er så god til at tale om sine følelser, sådan en træmand, tænker du?
Jo det er netop det, det handler om. En såkaldt træmand er netop ikke klar til at åbne op og være der for nogen. Han bruger et mental filter til at holde følelserne på afstand. Han enten kan ikke, eller vil ikke dele ud af sit indre følelsesliv, hvorfor han vil være følelsesmæssigt distanceret, indtil den dag han begynder at arbejde med sit indre forsvar.
En såkaldt træmand har allermest brug for at komme i terapi og lære sig selv og sine behov at kende, nærmere end at indgå en relation, hvor han skal være der for andre, når han ikke engang kan være der for sig selv.
Hvad årsagen til hans utilgængelighed skyldes, er dog underordnet. Det der er vigtigt at vide er, at en følelsesmæssig utilgængelig mand vil være utilgængelig, selv i et fast forhold.
Han passer nemlig så meget på sig selv, at han hele tiden vil holde en indre distance, og du vil af samme årsag blive ved med at slå dig på ham.
- Han vil altid kæmpe med sine ubearbejdede traumer og issues.
- Du vil bede om åbenhed og comittment, han vil holde dig på afstand, og lukke af.
- Du vil forvente følelsesmæssig modenhed, han vil være følelsesmæssig lukket og søge kontrol.
- Han vil flygte, da det er det nemme valg for ham, selvom han i flugten kun mister sig selv og sin manddom.
- Lige såvel, som du i sidste ende kun vil miste dig selv og din femininitet ved at fortsætte jagten.

En voksen og følelsesmæssig moden mand vil derimod tale åbent om sine følelser, såfremt han ønsker forholdet skal udvikle sig, ellers vil han afslutte det. Gør han hverken eller, er det udtryk for, at han er lukket og allermest har brug for at kigge sine dæmoner i øjnene, før han kan blive moden til at være der for nogen anden.
Du kan og skal ikke kæmpe med hans modstand. Det er ene og alene hans opgave, i samarbejde med en professionel.
‘Følelsesmæssig utilgængelighed er ikke noget der kan elskes væk. Det er et meget kompliceret forsvarsmønster, der ligger dybt forankret i det utrygt tilknyttet menneske. Et forsvar som INGEN, udover den enkelte selv kan få ned, og kun kan lade sig gøre, via professionelt og vedvarende terapeutisk indsats..’
Ej heller kan du tillade en mands ubearbejdede traumer være hans flugt for at kigge ind ad og comitte sig på et dybfølt og autentisk plan, som modne og sunde forhold nu engang bygger på.
At være følelsesmæssig utilgængelig er ikke kønsbestemt. Det kan lige såvel være kvinden der er følelsesmæssig utilgængelig, som det kan være manden.
Har du også brug for hjælp til at bryde ud af dine mønstre?
Så er du mere end velkommen til at kontakte mig på:
Hjemmesiden www.artajelliqi.dk
Direkte på mail: kontakt@artajelliqi.dk

