Vidste du, at din barndom er din indre vejviser, både i relation til andre og i forhold til dine adfærdsmønstre?
Den form for tilknytning du har haft til dine primære omsorgsgivere (oftest dine forældre) former måden, hvorpå du knytter dig til andre mennesker resten af dit liv.
Hvordan var din tilknytning til dine primære omsorgsgivere? Hvad blev du vist som barn?
At verdenen var et trygt sted, hvor du blev mødt i dine behov, grænser og blev passet på, eller oplevede du at verden var et utrygt sted, hvor du var efterladt til dig selv?
Dit tilknytningsmønster er ligeledes vejviser for dine adfærdsmønstre:
Går du med grundlæggende tillid til livet, eller går du med mistillid til dig selv og omverdenen?
I følge tilknytningsteorien findes der (meget forenklet oplyst) fire forskellige tilknytningsmønstre:

- Den trygge
- Den utrygge/undvigende
- Den utrygge/ambivalente
- Den desorganiserede
Den trygge tilknytning: kendetegnes ved, at du som barn altid har kunnet regne med dine omsorgsgivere. De var altid lydhøre og følelsesmæssige tilgængelige. Du blev mødt på dine følelser, behov og grænser.
Som voksen oplever du verdenen som et trygt sted, hvilket du udforsker med et nysgerrigt og åbent sind. Du opererer ud fra et sundt selvværd, og fordi du kender dine behov og grænser, har du ingen problemer med at knytte dig til andre. Du balancerer mellem at udforske verden og at passe på dig selv, når du oplever fare forude.
Den utrygge/undvigende tilknytning: kendetegnes ved at du meget tidligt i livet har oplevet afvisning, følelsesmæssig utilgængelige eller kontrollerende omsorgsgivere. Du udviklede derfor et fundament, bygget på utryghed og afvisning, og du lærte meget tidligt at være selvkørende, idet der ikke var rum eller plads til dine grænse og behov.
Som voksen går du rundt med en indre overbevisning om, at du ikke har brug for nogen, fordi nærhed er lig med afvisning.
Du oplever verden som et utrygt sted, som du er på vagt overfor og måske helst helt vil undgå.
Den utrygge/ambivalente tilknytning: kendetegnes ved at du som barn med stor sandsynglighed har oplevet, at dine forældre var utilregnelige og upålidelige, hvilket har gjort dig usikker og ængstelig.
Som voksen kæmper du med modstridende følelser og holdninger til mennesker og situationerne, samtidigt med at du længes efter at blive set, mødt og rummet.
Du kan have vanskeligt ved at berolige dig selv under pres. Du bekymrer dig om alt og alle, og du har, for at opleve indre ro et stort behov for anerkendelse og gennemsigtighed, særligt i nære relationer.
Den desorganiserede tilknytning: er den mest komplekse af alle tilknytningsmønstrene. Den er følelseskaotisk, og utilregnelig og indebærer ofte voldsomme traumatiske oplevelser med sig.
Som barn har du formentligt levet i stor frygt for at blive skadet eller forladt af dine primære omsorgsgivere. Du udviklede derfor et fundament, bygget på angst, mistillid og indre kaos.
Som voksen isolerer du dig under pres og holder mennesker på afstand. Fordi du ikke forstår at navigere, hverken i dit eget eller andres følelsesliv, holder du både dig selv og andre i meget kort snor, samtidigt med at du har en dyb længsel efter nærhed. Du har så stort behov for kontrol, at ikke alene du styres af kontrollen, men også du bliver overkontrollerende overfor alt og alle.
De erfaringer du danner dig som barn med dine primære omsorgsgivere, sætter så dybe spor i dig, at de præger resten af din fremtid. De bliver dit indre kompas videre oppe i livet, og spiller en meget vigtig rolle for, hvor vanskeligt eller nemt du har ved at skabe nære forhold til andre.

Vil det så sige, at man er fastlåst i sit tilknytningsmønster resten af livet?
Heldigvis ikke. Hvis du er utrygt tilknyttet og ønsker at udvikle dig mod en mere tryg tilknytning, kan dette gøres via selvudviklingsarbejde.
Via coaching og terapi kan du bevidst arbejde mod et mere trygt tilknytningsmønster, hvor du kan lære at helbrede fortidens forhindringer og få et mere harmonisk forhold til dig selv og andre.
Det eneste det kræves af dig er, at du træner denne muskel intensivt, på samme måde, som du træner alle andre muskler for at komme i form.
Ønsker du også at slippe fortidens skygger, så disse ikke ødelægger din nutid og fremtid? Tøv da ikke med at tage fat i mig. Jeg er her for at støtte dig.
Hjemmesiden www.artajelliqi.dk
Direkte på mail: kontakt@artajelliqi.dk

